”De udfordringer og udviklinger, som der har været med smørrebrød gennem alle de år, jeg har arbejdet med det, har været for tiltrækkende. Jeg er altid kommet tilbage efter måske max et år ude af smørrebrødsbranchen, for jeg kan jo lide det. At arbejde med smørrebrød er jo sjovt”, siger Jytte Støvlbæk, mens hun kobler af efter en travl frokostservering en tirsdag eftermiddag i august.
Grunden til afstikkerne har blandt andet været et ønske om bedre arbejdstider.
”Der er jo ikke særlig gode arbejdstider for mange smørrebrødsjomfruer. Vi arbejder jo både dag, aften og weekend”, fortæller hun. Men bedre arbejdstider har altså ikke været nok for Jytte Støvlbæk, som siden 1968 både har været smørrebrødsjomfru i en slagterforretning, en delikatesseforretning, på en norsk cruise-båd, hos Schønnemann i København og nu hos restaurant Lumskebugten – bare for at nævne nogle få.
Et hårdt men godt liv som smørrebrødsjomfru
Men der er i dag ikke mange, der bliver uddannet til smørrebrødsjomfru. En uddannelse som ellers har været en fast del af den danske gastronomiske verden i mange år.
”Jeg ville ønske, at der var nogle flere, der ville være smørrebrødsjomfru. Det er et spændende fag med mange muligheder. Se bare på mig, jeg har jo lavet mange forskellige ting og haft spændende udfordringer gennem mit liv”, siger Jytte Støvlbæk, men påpeger i samme åndedrag også, at livet som smørrebrødsjomfru ikke er en dans på roser.
”Det er et hårdt liv og et til tider beskidt arbejde. Det handler ikke alt sammen om det pæne med at stå og anrette og så videre. Du skal også kunne tage fat. Det hele skal laves fra bunden - syltning, rullepølser, brød. Det er vigtigt at være klar over, når man går ind i det her. Men jeg kan jo lide det. Jeg synes kun godt om lave det hele fra bunden. Det gør arbejdet med smørrebrød meget mere interessant og udfordrende”, siger hun.
De første madder
For Jytte Støvlbæk startede livet som smørrebrødsjomfru faktisk allerede, da hun var barn. Hun voksede op på landet med en mor, som lavede alting selv, og Jytte kiggede med, lærte og lavede med tiden også selv alting fra bunden i barndomshjemmet. Her var det at smøre madpakker til arbejdsfolk i huset, som var med på kost.
”I huset havde vi arbejdsfolk på kost, som skulle have madpakker med hver dag, og dem smurte jeg. Jeg synes, det var sjovt at smøre deres madpakker, så det startede vel det hele”, griner Jytte Støvlbæk, som så gik i lære som smørrebrødsjomfru så snart hun kunne og har været i branchen stort set lige siden.
Inspiration er alfa omega
Hvordan har Jytte Støvlbæk så formået at holde gejsten oppe omkring smørrebrød i så mange år?
”Jeg lader mig hele tiden inspirere til nyt. Det er vigtigt at få inspiration og prøve nye ting af. Det gør jeg meget i mit arbejde. Jeg elsker det”, siger hun og uddyber:
”Jeg lader mig inspirere af andre omkring mig, af reklamer, hvad de andre i restauranten gør, både tjenere, kokke og gæster. Det er godt med lidt modspil og få snakket om tingene, maden og ens idéer med andre end smørrebrødsjomfruer ligesom mig selv”.
For Jytte Støvlebæk er det kun helt naturligt og noget nær nødvendigt at konstant være klar på at blive inspireret til nye slags smørrebrød.
”Jeg følger jo bare med tiden og de forskellige trends. Det skal man jo, hvis man vil blive ved”, siger hun.
Jytte Støvlbæk i restaurant Lumskebugtens køkken, hvor hun arbejder som smørrebrødsjomfru.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar