Se artiklen her
Billedet er fra den originale artikel på eb.dk
Her på Hotel- og Restaurantskolen elsker vi smørrebrød. Faktisk så meget at vi nu laver den her blog, hvor vi vil snakke smørrebrød og kun smørrebrød.
"Vi har haft helt vildt travlt", fortæller Oliver Flex, der er grundforløbselev på Hotel- og Restaurantskolen og én af de elever, som har været med hele weekenden på FOOD Festival og lavet rigtig meget smørrebrød.Bare i løbet af lørdagen langede standen med smagsprøver 1732 stykker smørrebrød over disken, mens smørrebrødsrestauranten har haft køer udenfor restauranten med sultne gæster, der havde lyst til at sætte tænderne i lækkert smørrebrød.
”Lige siden min barndom har smørrebrødet altid stået som noget stort for mig. Når min mor kom hjem fra slagteren, og der lå en stor brun pakke med snor omkring på køkkenbordet, som man bare vidste indeholdt alverdens godter”, fortæller Karsten Kroman om sine første minder med smørrebrød, alt imens han har maven fuld af smørrebrød efter en frokost på én af Københavns mange smørrebrødsrestauranter.
”Jeg laver det gerne til mig selv, når jeg bare er hjemme. Jeg spiser ikke en flad mad. Det skal være smørrebrød, der er indbydende, lækkert og ordentligt. Jeg er typen, der gerne cykler ned efter et salathoved, hvis det mangler, for det skal være rigtigt”, siger Karsten Kroman.
”Det er vigtigt, at et stykke smørrebrød er hjemmelavet, når man bestiller det ude på en restaurant. Et stykke smørrebrød koster jo gerne en hundredemand, så det skal være i orden, ellers kan man jo ligeså godt selv gøre det nærmest”, siger Kroman og forsætter:
”Man kan altid se, hvis det er mennesker med kærlighed til det, de laver, som har lavet ens mad. Man kan se det med det samme. Desværre for mange smørrebrødsrestauranter så ligger deres hjerte ovre hos lommeregneren”.
”Man skal passe på, at man ikke tager det for let at lave et stykke smørrebrød. Det kræver sans for detaljen, og så skal man sørge for, at madden har en god balance og harmoni i sig”, siger Karsten Kroman og tilføjer, at ingredienserne selvfølgelig også skal være hjemmelavede:
”Hjemmelavet mayonnaise må være et minimum for enhver smørrebrødsrestaurant - men 200 gram på et stykke med æg og rejer er en misforståelse”, konstaterer han.
”Smagen! Der er så mange variationer, som smager så godt. Jeg elsker det”.
” Jeg bryder mig ikke om, når et stykke smørrebrød er alt for pyntet, med springere overalt og bombet til med ting, så det ligner en kompostbunke på tallerkenen. Og så kan et dårligt rugbrød ødelægge alt”.
”Jeg vil i virkeligheden gerne slå et slag for smørrebrød. I de fleste stykker smørrebrød er der nemlig en konstellation af smag, af sødt, surt, salt, bittert og umami. I dag er mad generelt ikke så udfordrende. Det er smørrebrød i højere grad”, siger Ginny Rhodes.
”Hvis alle ens smagsløg bliver tilfredsstillet ved det, man spiser, så bliver man hurtigere mæt, og derved spiser man mindre”, forklarer Ginny Rhodes og kommer hermed ind på én af hendes helt store kæpheste i forhold til den nutidige vestlige verdens sundhedsproblemer:
”De senere år har vist, at vi simpelthen spiser for meget. Vi indtager alt for store portioner. Her peger undersøgelser på, at det blandt andet er, fordi vi smager for lidt og derved spiser for store portioner”, fortæller hun.
”Jeg kan huske engang, hvor at jeg havde bestilt en roastbeefmad og sad og glædede mig til en gang lækker roastbeefkød, godt rugbrød, ristede løg og remoulade. Da maden kom, var det ’det sunde slags smørrebrød’ uden remoulade og med to kedelige stykker roastbeef på. Jeg har sjældent været så skuffet! Der behøver selvfølgelig ikke være en halv tube remoulade på, bevares, men der må være grænser for, hvad man piller ved”, fortæller hun.
”Det synes jeg er rigtig spændende og en god udvikling. Nøglehullet er jo godt, fordi det er nemt for folk at bruge og forholde sig til. Så skal de bare kigge efter det grønne nøglehul, når de skal spise, og det er jo let! Hvis det så også smager godt… Og det er jo det, som de her Nøglehulsmærkede smørrebrødsopskrifter skal – både være sunde og lækre, ik”, siger Ginny Rhodes.